Ferielejlighed i Cannes

Panoramaudsigt over Cannesbugten
Forsiden Lejligheden Plantegning Ejendommen Omgivelserne Booking & Priser Lejeaftale etc.
Vejr&Klima
 Ferie i Cannes Ferie i Cannes

Vores lejlighed i Chateau de l'Etoile i Croix des Gardes ved Cannes er beliggende i en velholdt ejendom i en flot park tæt på strand og by.

I Cannes La Bocca tæt ved lejligheden er der gode muligheder for indkøb af dagligvarer, og der er et godt grøntsags-, kød-, fiske- og ostemarked.

I kan gå til Cannes centrum på 10-15 minutter, eller I kan tage bussen, der kører hver 6. minut. Her finder I flotte butikker med rimelige priser, gode cafeer og restauranter. Efter middagen kan I gå hjem langs strandpromenaden.

 

Der er mindre end 1 km til den brede sandstrand, som er en af de bedste i området. Der er mange aktivitetsmuligheder, I kan surfe, paraglide, leje båd eller stå på vandski. Middelhavet er her mildt og man kan bade de fleste dage fra midten af april til slutningen af oktober - begyndelsen af november.

 

Vinteren er mild. Om eftermiddagen kan I de fleste dage sidde på vores sydvendte altan i skjorteærmer og indtage en kold drink i solvarmen, medens I nyder den fantastiske udsigt over Middelhavet, Esterelbjergene, Cannes og Iles de Lerins.

I kan køre til skisportsstederne i Isola 2000 på ca. 1½ time.

Lejligheden er et perfekt udgangspunkt for udflugter i bil op i baglandet (Vence, Fayance, Lac de St Croix, Les Gorges du Verdon), eller med tog langs den pragtfulde Middelhavskyst. Prøv f.eks turen til Nice (5 Euro) eller til Monaco (8 Euro). Stationen i La Bocca ligger mindre en 1 km fra lejligheden.

Forsiden Lejligheden Plantegning Ejendommen Omgivelserne Booking & Priser Lejeaftale etc.
Vejr&Klima Til Top